facebook twitter
Citat
f

Chefpsykolog om arbejdsvilkår

- Især mellemlederne har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Som en følge af djøf-kulturen er der meget lille rum til at udvise empati. Der skal i stedet måles på alt, og den eneste vej til at få flere stjerner på skuldrene i dansk politi er at drive forandringsledelse – på bekostning af medarbejderne

Chefpolitiinspektør på udkig efter færøsk afløser

Niels Erik Nymark har været cpi. på Færøerne i halvandet år og har samme kvantum tid tilbage i stolen, inden kontakten udløber. Han anser det som en af sine vigtigste opgaver at finde en afløser med færøske rødder.
Tema om Færøerne: De tre øverste ledere i færøsk politi er alle danskere. Men sådan bør det ikke fortsætte, mener chefpolitiinspektør Niels Erik Nymark, der ser det som en af sine vigtigste opgaver at køre en færøsk cpi. i stilling. En anden vigtig opgave er at holde konsulenterne fra døren ved selv at få gearet færøsk politi til fremtidens krav.
  24/6-2016

Ånden i færøsk politi er lidt som i en mindre politikreds før reformen i 2007. Alle kender alle, man træder til og hjælper hinanden, der er sågar tid til pandekagebagning, da DANSK POLITI er på besøg, og så er der kort vej mellem den uchargerede politimand/-kvinde i beredskabet til øverste ledelse. Største interne udfordring er af kulturel karakter – nemlig at øverste ledelse, politimesteren, vicepolitimesteren og chefpolitiinspektøren har dansk baggrund.

- Der bliver set anderledes på os danskere. Vi er kulturelt forskellige, og det er jeg meget bevidst om og forsøger at passe ind i den færøske kontekst. Færinger har eksempelvis et andet forhold til tid. De kommer ikke nødvendigvis klokken 8.00, som mødet er indkaldt til. Jeg synes dog, at jeg er blevet bedre til at acceptere og kapere den færøske tidsopfattelse, men mine medarbejdere vil nok stadigvæk betegne mig som utålmodig, smiler 51-årige Niels Erik Nymark, der har været chefpolitiinspektør i færøsk politi siden februar 2015.

Siden sin ansættelse har han modtaget intensiv sprogundervisning og mestrer nu sproget så godt, at han kan deltage i møder som foregår på færøsk og forstå langt det meste.

- Men sprogbarrieren og de kulturelle forskelle er en hæmsko, for færingerne er et meget selvstændigt folkeslag. Jeg mener, at færøsk politi på sigt bør være selvforsynende med ledere på øverste niveau, og en af mine vigtigste opgaver er at få kørt en eller flere i organisationen i stilling som chefpolitiinspektør, inden min kontrakt udløber i 2017. Jeg ser kun mig selv som en overgangsperson, siger Niels Erik Nymark.

Vil ruste politiet til fremtiden

En anden vigtig opgave for Niels Erik Nymark er at ruste færøsk politi til de krav, der venter lige rundt om hjørnet.

- Vi har endnu ikke en kredskontrakt som politikredsene i Danmark, men jeg er sikker på, at den kommer inden for en overskuelig årrække, og derfor vil jeg  gerne have gearet organisationen til at leve op til samme krav som en større dansk politikreds, siger chefpolitiinspektøren.

Han ønsker ikke at strømline færøsk politi efter en dansk model, men han så gerne, at man bliver mere effektive. Blandt andet derfor åbner politiet et centralt sags- og driftscenter til september. 

Overkill med reaktionspatruljer?

Færøerne er et af de fredeligste samfund i verden. Alligevel er Rigspolitiets eksekutive strategi rullet ud i fuld skala i færøsk politi. Det betyder, at politikredsen også har fået en reak-
tionspatrulje. For at holde den kørende døgnet rundt, året rundt kræver det 20 uddannede reaktionspatruljefolk – altså cirka en femtedel af politistyrken. Det er både ressourcetungt i penge til uddannelse og tid samt et puslespil at få til at gå op med vagtplanerne.

Alligevel vil Niels Erik Nymark ikke ryste uforstående på hovedet af konceptet, som flere af de politifolk, DANSK POLITI snakkede med under vores besøg, gjorde.

- Færøerne består af 18 øer. Kunne der ske terror på Utøya, kan det også ske her, og så skal vi være i stand til at klare os selv, indtil den strategiske reserve fra Danmark kan nå frem. På en god dag, hvor vind- og vejrforholdene er med os, kan det ske på tre timer, men vi kan også være afskåret i meget lang tid, beskriver chefpolitiinspektøren.

En søndag for nogle måneder siden var der eksempelvis behov for at sende indsatsgruppen, som består af blandt andre reaktionspatruljefolk, i huj og hast til Mykines, der er Færøernes fjernest beliggende ø. En psykisk ustabil mand truede med at skyde folk. Indsatsgruppen blev fløjet til øen via en helikopter fra Arktisk Airways, og inden for tre timer var opgaven løst, da det lykkedes at tale manden til ro.

- Episoden viser bare, hvor vigtigt det er, at vi kan klare os selv i skarpe situationer. Uanset hvor på Færøerne, hvilken ugedag eller tid på døgnet, det sker, fastslår Niels Erik Nymark.

Ny uddannelse giver panderynker

Efteruddannelse er i det hele taget en stor post på budgettet i færøsk politi. Det er dyrt at sende politifolk med fly til Danmark, hvor de skal overnatte på hotel. Derfor er den nordatlantiske kreds i højere grad begyndt at hyre instruktører til at komme til Færøerne og undervise blandt andre indsatsledere og mc’ere – i god dialog med Koncern HR. Til gengæld går synergien ved at mødes og erfaringsudveksle med danske kolleger tabt.

- Det er naturligvis en balancegang, og derfor skal en del af efteruddannelsen også stadigvæk finde sted i Danmark, siger Niels Erik Nymark.

En ubekendt, som i øjeblikket giver panderynker på Færøerne, er politieleverne på den nye, toårige uddannelse. Konceptet er, at der skal ske en videreuddannelse i kredsene som supplement til den forkortede uddannelse. Men færøsk politi har ikke, som danske politikredse, en tradition for selv at uddanne elever. Man plejer at få dem ”grydeklare” fra Danmark.

Det kan enten betyde en større økonomisk udskrivning, hvis de nyudklækkede politibetjente skal sendes på efteruddannelse et centralt sted i Danmark, eller at man selv skal have en uddannelsesdel op at stå på Færøerne på trods af, at der ikke ansættes mere end to-tre elever om året.

- Så her venter vi lidt i spænding, siger Niels Erik Nymark.