facebook twitter
Blog
Forside.jpg

Den største udfordring?

Psykisk syge sluger mellem 20 og 40 procent af politiets tid i England. Det viser forskning. Årsagen er nedskæringer i den øvrige offentlige sektor.

Læs artikel

Kropsbårne kameraer skaber flere spørgsmål end svar i USA

Herhjemme er den politiske debat om eventuelt at sætte små kameraer på politiets uniformer i sin vorden. Men i USA er der faldet en dom, som siger, at optagelse af en politiforretning er vigtigere end hensynet til borgernes privatliv. Højesteret i USA har dog efterfølgende problematiseret den dom. En stor, amerikansk politiorganisation mener, at der findes flere spørgsmål end svar i debatten om kropsbårne kameraer. Det essentielle er derfor at få lavet retningslinjer, der sikrer både de politiansattes og borgernes rettigheder.
  10/10-2014

En borger i New Work har for nyligt tabt en sag til bystyret. Han klagede over, at han var blevet filmet med et kropsbåret kamera i forbindelse med, at han blev kropsvisiteret af en politibetjent, fordi han mener, det krænkede hans privatliv. Men det må han bare finde sig i som borger i New York, har byretten slået fast. Fordelene ved at være i besiddelse af en kontinuerlig og formodentlig ubestridelig optagelse af, hvad der er hændt under en politiforretning, vejer tungere end hensynet til privatlivet, lød det i dommen.

Efterfølgende har den amerikanske højesteret dog problematiseret dommen. Højesteret udtaler blandt andet, at mens man som borger må forvente en mindre ret til privatliv, når man kører i sin bil, er på sin arbejdsplads eller på offentlige steder. Omvendt bør optagelser i private hjem samt af ofre for visse kriminalitetstyper, så som voldtægt og misbrug af mindreårige, ske med en større respekt for privatlivets fred. 

Bør findes en balance

Mange fortolkningsspørgsmål trænger sig altså på i forbindelse med kropsbårne kameraer. Samtidigt vinder brugen mere og mere indpas i USA.

Derfor opfordrer den amerikanske politiorganisation, the Frateral Order of Police (National FOP), som repræsenterer omkring 325.000 politifolk, at man finder en balance i brugen af disse kameraer. En balance som skal tilgodese såvel borgeren som den enkelte politiansatte.

”Der er ingen tvivl om, at kropsbårne kameraer har visse fordele. De kan sikre en retsforfølgelse, frembringe beviser, beskytte politifolk imod falske beskyldninger, højne professionalismen og styrke borgernes tillid til politiet. Omvendt kan brugen af kameraerne også virke kompromitterende, således at der vil opstå mistillid blandt kollegerne, påstande om at der er manipuleret med beviserne, ligesom der kan opstå en lavere moral blandt de ansatte, fordi de ikke føler, at der er tillid til dem som professionelle personer”, problematiserer National FOP.

Faste retningslinjer

Politiorganisationen mener derfor, at der skal faste retningslinjer på bordet for brugen af de kropsbårne kameraer.

Blandt andet, at de ikke skal være tændt konstant – både for at beskytte såvel den politiansatte som borgeren.
At kameraet kun bør tændes, når der er tale om efterforskningsmæssige aktiviteter.
At kameraet aldrig bør benyttes til skjulte optagelser af hverken borgere eller politifolk.
At optagelserne aldrig bør benyttes for bevidst at komme efter en politiansat af disciplinære årsager. Viser optagelser mindre overtrædelser fra politibetjentens side, bør de kun påtales med henblik på en læreproces.
At politiansatte altid bør have mulighed for at se sine optagelser igennem – dog uden mulighed for at redigere i dem.
Og at optagelserne kun gemmes i en kortere periode.

Politiforbundet følger med fra sidelinjen

Hos Politiforbundet følger man den amerikanske debat med interesse. Principielt er Politiforbundet kritisk over for kropsbårne kameraer i dansk politi, fordi det dels er at skyde gråspurve med kanoner, dels en mistillidserklæring til de politiansatte.
Desuden forudser Politiforbundet forskellige vanskeligheder ved en implementeringen af kropsbårne kameraer. Såvel etiske, økonomiske og praktiske.