facebook twitter
Citat
f

Chefpsykolog om arbejdsvilkår

"Især mellemlederne har et hårdt psykisk arbejdsmiljø. Som en følge af djøf-kulturen er der meget lille rum til at udvise empati. Der skal i stedet måles på alt, og den eneste vej til at få flere stjerner på skuldrene i dansk politi er at drive forandringsledelse – på bekostning af medarbejderne."

Svensk politi nedlægger alle kredse

1. januar vågner svensk politi til en ny virkelighed og alle borgerne til et nyt politikort. Alle politimyndigheder samles under een: "Polismyndigheten", dvs. Rigspolitichefen. 21 politidistrikter nedlægges, og politifolkene deles geografisk i syv regioner med hver deres politichef. Det er den største reform i 50 år. Ingen ved dog helt præcist, hvad der skal ske i det nye år.
  12/12-2014

 Sjældent er et valg kommet mere ubelejligt. Da den svenske regering i december gav op efter to måneder og udskrev valg i marts, tog den politiet på sengen og efterlod den største reform af svensk politi i 50 år med en mærkelig flad fornemmelse. 

Sikkert er det nemlig, at politiet efter nytårsaften er et ganske andet. Reformen træder i kraft 1. januar og det betyder, at svensk politi samles under én central myndighed: Polismyndigheden.

21 af myndighederne er politidistrikterne, de svenske politikredse, som helt nedlægges. I stedet samles politiarbejdet i syv store regioner. Det er rigspoliti-chefen, som alene er chef for politiet. I hver region sidder dog en politichef, som skal føre Polismyndighedens tanker ud i livet.

Så vidt så godt.

Men så kom valget.

Og med det en række ubesvarede spørgsmål. Eksempelvis om politiuddannelsen bliver en højskoleuddannelse. Det lovede den nye regering. Men hvis den taber valget, overgår magten til en koalition, som hidtil har nægtet at efterkomme samme ønske.

Højskoleuddannelsen var et af de afgørende spørgsmål for det svenske Polisförbundet. 

Nu må de følge valgkampen og nok slå sig til tåls med at udskyde planerne.

Og hvad med finansieringen?

En reform er vel næppe gratis.

Så vidt er der afsat 200 millioner svenske kroner til at implementere overgangen – men hvordan og hvorledes ved man endnu ikke.

Den nye regering havde på sine to måneder også højt og kraftigt lovet et opgør med New Public Management målinger og taljagt. Den offentlige sektor skulle i stedet agere ud fra virkelige og lokale forskelligheder. Herunder politiet, som har været voldsomt plaget af afsløringer om måltalsjagt og talfifleri i pressen. Den del skulle gerne forsvinde og ikke bruges i målingerne efter reformen, lød det i flere taler.

Om fokus vil være det samme i en eventuelt anden regering efter valget er uvist. 

Ledelsen på plads

Derfor er det også en mærkværdig oplevelse at besøge det svenske politiforbund dagen efter, at regeringen har givet op. Vildrede beskriver bedst oplevelsen.

Når man spørger til præcist, hvad der vil ske, lyder svaret fra alle: ”Det ved vi ikke.”

Ingen er helt klar over, hvilken arbejdsdag og hvilke detaljer der er gældende efter 1. januar.

Rigtigt meget er ikke forhandlet på plads.

Næsten hele den nye ledelse er ganske vist udpeget – og det samme en ny rigspolitichef. 42 kvindelige og 45 mandlige. En del ansættelsessamtaler er i gang. Dertil kommer, at der er udpeget en midlertidig overgangsledelse blandt de gamle ledere, som skal arbejde sideløbende med den nye for at implementere reformen. Men om de fleste derefter bliver nedchargeret vides ikke. De fleste vil nok. Den nye reform er nemlig også en ledelsesreform, som skal beskære antallet af ledere i politiet voldsomt.

Store afstande

De fleste af regionscheferne er uddannede politifolk – men i Skåne afviger man konceptet ved at have en jurist ”uden politiforståelse”, hvilket har skabt et dårligt klima i området og en dårlig optakt til reformarbejdet, lyder det alle steder fra.

Politiforståelsen er væk, klager man. Til med har hun udnævnt en ikke-politiuddannet til at lede de operative afdelinger.

Sådan fyger det allerede med sværdslag.

Men en del andet forestår også uafklaret.

Som ansat i svensk politi er man ansat i hele politiet – og kan faktisk flyttes rundt i hele landet. Og med et land, hvor køreafstanden fra Kiruna i Nord til Skåne i syd er længere end samme tur fra København til Middelhavet, har det en vis betydning.

Kan man som ansat, måske hvis man er ugleset, risikere at blive flyttet fra Sydsverige til Nordsverige, især når sidstnævnte mangler politifolk?
Der er ikke arbejde til kærester og ægtefæller i områderne. Dertil kommer, at der er markante lønforskelle mellem udkanterne i nord og byerne i syd. En politiansat i Stockholm og Göteborg tjener mange tusinde kroner mere om måneden end en politiassistent i tilsvarende stilling i nord.

Eller skal man blot kunne flyttes inden for en region? Og selv det er et problem, særligt i den nordlige region, som er gigantisk set med danske briller, og kan betyde flytninger på op mod 800 kilometer.

De endelige aftaler mangler.

Og derfor lyder standardsvaret også: ”Vi ved ikke præcist, hvad der sker, men vi tror og håber på det bedste!”

 

Medborgerløfter

På siden www.polisamordningen.se kan man læse om hele reformarbejdet. Polissamordningen er det svenske navn for reformen, som er besluttet politisk, og som ledes af en særlig udpeget dommer, Thomas Rolin, der har ansvaret for indretningen af politiet efter 2015.

Arbejdet har været undervejs i flere år.

Ønsket er at harmonisere og modernisere politiarbejdet i Sverige. At strømline organisationen, så man får samme betjening og sagsgang i hele landet.

Og samme arbejdskultur. Ikke at have for mange høvdinge eller kokke til at fordøje maden hver for sig, når det kan gøres ét sted, og resten derefter handler om politiarbejde. Og at fremtidssikre arbejdet i en global virkelighed med tilstrækkeligt store enheder. Under de syv regioner er udpeget 99 lokalpolitiområder – en del færre end tidligere.

Mantraet og kravet fra politisk hold har været, at reformen skal bringe politiet tættere på det lokale og nære og skabe tryghed ved tilstedeværelse.

Derfor er det centralt i planerne, at man vil indføre såkaldte ”medborgerløfter”, hvor de forskellige lokale myndigheder og interessenter sammen med politiet laver løfter og handleplaner til borgere i et lokalområde, alt efter de udfordringer som man er plaget af. Om det er tyveri, knallertkørsel eller narkomisbrug eller noget helt fjerde.

Medborgerløfterne skal gøre indsatsen synlig og i overensstemmelse med faktiske udfordringer, og de skal jævnligt følges op. Dertil kommer, at man vil indføre tryghedsmålinger i alle kommuner.

 

To års implementering

Meget er dog endnu uvist præcist hvordan, hvornår og hvorfor, noget træder i kraft. Også selv om reformen kun er få uger væk. På Polissamordningens hjemmeside fylder de seneste aktuelle spørgsmål og svar 16 tætskrevne sider, og det er ikke klare svar, men svar med forbehold.

Mange frygter, at lokalpolitistationer med tiden vil blive nedlagt, men det er indtil videre blevet afvist.

Den lange proces og de mange usikkerheder har dog fået alle til at love, at reformen reelt ikke er implementeret i hele samfundet før om to år. Og at borgerne ikke som sådan vil komme til at mærke forskel på nytårsaften og 1. januar. Det vil kun politifolkene og de øvrige politiansatte.